Foto: Unsplash.

Det koster 55 kroner: Kom til suppe ad libitum hos spisested i Aarhus

Mandag den 6. januar kan du mæske dig i suppe ad libitum for 55 kroner. 

Januar kalder på god, varm mad – og det må gerne være af den flydende slags. Er du enig, så læg vejen forbi Spiselauget mandag den 6. januar mellem klokken 17.00 og 21.00.

Her inviterer spisestedet på Skovgaardsgade 3 nemlig til suppe ad libitum for 55 kroner.

Der er tale om en intropris, og tilbuddet gælder hver mandag i januar.

Du kan sætte tænderne i en vegansk asiatisk græskarsuppe med sprøde nudler og marineret grønt, en spicy tomatsuppe med fed cremefraiche, grøntsager og kikærter samt en cremet jordskok/kartoffelsuppe med sprøde rodfrugter, ristede nødder, purløg og croutoner. Derudover serveres hjemmebagt brød.

Børn under tre år spiser gratis med, skriver Spiselauget på Facebook.