Flot: Aarhus-restaurant scorer 5 stjerner

Flot: Aarhus-restaurant scorer 5 stjerner

af -
Foto: Restaurant Substans

Michelin-restaurant i Aarhus får fem stjerner i en anmeldelse fra Finans.dk.

“Det var en fortrinlig aften i Aarhus med skarp og præcis gastronomi. Der var mere substans på tallerkener end i glas, men køkkenet står så stærkt alene, at vi meget gerne kommer igen.”

Sådan lyder det blandt andet i anmeldelsen af Michelin-restauranten Substans på Finans.dk.

Restaurant Substans har hjemme på Frederiksgade 74 og scorer i alt fem stjerner af Finans.dk’s anmelder.

Blåmusling og syltet asparges
Aftenens menu bød for anmelderen blandt andet på tærte med blåmusling og agurk smagt til med syltelage af butternutsquash og cremet flødeost på toppen.

Derudover fik han syltet hvid asparges, tæt kartoffelcreme og lidt hasselnødder dækket af syrlig skum på syltelage fra asparges.

“Et perfekt mix af forskellige konsistenser og med mundvandsdrivende velsmag i hver en skefuld,” som anmelderen beskriver det.

Fire eller syv retter
Hos Restaurant Substans kan du få fire retter for 700 kroner, mens det koster 1100 kroner med vinmenu. Du kan også få syv retter for 1000 kroner samt syv retter inklusiv vinmenu for 1500 kroner.

Du kan læse hele anmeldelsen fra Finans.dk her.

Ida Emilie Pedersen
Skribent. Er især vild med, når andre inviterer på mad. Styrketræner i min fritid, primært for at kunne spise mere chokolade. Er uddannet cand.mag. i lingvistik.