Foto: Pexels.

Øv: Populær Trøjborg-café har sidste åbningsdag i dag

Onsdag den 30. oktober er sidste åbningsdag for en populær café på Tordenskjoldsgade i Aarhus.

Har du været glad for at besøge den 70’er-inspirerede Stuen th. på Trøjborg? Så er det nu sidste chance for at sige et farvel: Caféen har nemlig sidste åbningsdag i dag, onsdag den 30. oktober.

“Så er Fruen fra Stuen ved at sige farvel. Onsdag er min sidste dag i min elskede café, hvor jeg har ‘boet’ de sidste snart 5 år. Jeg gir en kaffe/te og et kæmpe knus til dem, der trænger,” skriver indehaver Annemette blandt andet på Facebook.

Læs også: Vinbar overtager lokalerne fra populær Trøjborg-café

Åbningstiden er fra klokken 11.00 til 17.00, og du kan blandt andet købe ting fra caféen til billige priser.

Fredag den 1. november åbner lokalerne på Tordenskjoldsgade 19B igen som vinbaren Mevino.