Foto: Strandbaren.

Øv: Strandbaren ved Aarhus Ø lukker

Strandbaren ved havnen lukker ned efter otte sæsoner. 

Har du været én af de mange aarhusianere, der har fejret de varme sommerdage med et besøg hos Strandbaren ved Aarhus Ø? Så har du denne sommer besøgt baren for sidste gang.

Strandbaren har nemlig skrevet på Facebook, at stedet lukker ned efter otte gode sæsoner.

Men – det skal ikke være slut med kolde drinks og gode stunder. Baren skriver, at det kun bliver Strandbaren, som vi kender den, der lukker ned. I løbet af de næste par år vil der komme en række byggerier til, der vil yde samme funktion om Strandbaren.

Barens containere vil blive overtaget af andre projekter – blandt andet Skraldecaféen fra Sydhavnen, en anti-madspilds-café, der serverer mad, der er lavet på råvarer, som byens supermarkeder har smidt ud, men som stadig kan bruges.