Foto: McDonald

Stor nyhed: Endnu en Michelinkok laver burger for McDonald

Den nye burger er inspireret af klassikeren Boeuf Bourguignon og kan købes hos McDonald’s fra tirsdag den 18. januar 2022

Sidste år lancerede McDonald’s en helt ny serie af burgere under deres populærere kategori Homestyle. Her lavede først Paul Cunningham og dernæst Henrik Jyrk deres helt eget take på den perfekte burger. Nu gør de det så igen, når Jonathan Berntsen fra Michelinrestauranten The Samuel i København laver en burger.

Læs også: Gæsterne har talt – Restaurant Miró topper attraktiv liste

Den nye burger er Jonathan Berntsens take på en burger med smag af den franske bistroklassiker, bøf bourgogne. Med den største naturlighed kommer burgeren derfor også til at hedde Homestyle Beef Burgundy by Berntsen.

Burgeren består af en oksekødsbøf, kartoffelmayo, grillede løg, friske tomater, forårsløg, og det, som binder det hele sammen, er selvfølgelig en rødvinssauce.

Det er første gang for den verdensomspændende gigant, at der er rødvin i en burger.

Du kan smage burgeren hos din lokale McDonald’s fra tirsdag den 18. januar 2022 

Blærede burgere

Se alle