Sover du tit dårligt om natten? Og ligger du ofte vågen i flere timer, inden søvnen indfinder sig? Så er du sikkert godt og grundigt træt af det og vil gøre meget for, at det skal ændre sig. Heldigvis er der flere ting, du kan gøre.
Først og fremmest er det vigtigt at have en god seng, der kan give dig de optimale forudsætninger for at sove godt. Det vil afhænge dine individuelle præferencer, hvilken seng der er at foretrække, men du kan med fordel overveje en bedst-i-test kontinentalseng, hvis du vil være sikker på et højt kvalitetsniveau.
Derudover kan du tænke over, om der er noget i din kost, du kan ændre for at opnå en bedre søvn. Der er nemlig visse fødevarer, der kan have en positiv indvirkning på søvnen.
1: Spis masser af fibre
Et godt tip, hvis du gerne vil sove bedre, er at spise mange fibre frem for hurtige kulhydrater og tilsat sukker. På den måde undgår du, at dit blodsukker bliver for højt, og at din krop får svært ved at falde til ro. Du kan opnå en fiberrig kost ved at spise fødevarer såsom havregryn, fuldkornsknækbrød, fuldkornsbrød og rugbrød. Det vil altså sige, at du blot ved at skifte kagen eller det hvide brød ud med noget fuldkornsknækbrød kan opleve positive effekter på din søvn.
2: Hyg dig med en kop kamillete
Der er flere stoffer i kamillete, som kan virke beroligende og afslappende. Derfor er det oplagt at drikke kamillete, hvis du gerne vil sove bedre og bruge kortere tid på at falde i søvn. Du skal dog være opmærksom på ikke at drikke for meget te alt for tæt på sengetid, da du måske så vil have behov for at stå op og tisse om natten, hvilket afbryder den gode søvn.
3: Mandler og græskarkerner
Mandler og græskarkerner har det tilfælles, at de begge indeholder tryptophan, hvilket er et stof, der gavner produktionen af søvnhormoner. Derfor er det en god idé at have en kost, hvor mandler eller græskarkerner indgår. Det kan enten være som en snack i sig selv eller i en salat, müsli, eller hvad end du foretrækker.
4: Mælkeprodukter
Hvis du elsker at spise yoghurt eller skyr til morgenmad, eller hvis du holder af at drikke et glas mælk til din aftensmad, skal du endelig ikke holde dig tilbage med dette. Disse mælkeprodukter er nemlig gode for din søvn, og du kan derfor overveje at skrue op for indtaget af disse, hvis du gerne vil forbedre søvnen.
5: Koffeinfri kaffe
Du ved nok allerede, at almindelig kaffe om aftenen bestemt ikke er godt for søvnen på grund af koffeinindholdet. Der er dog ingen grund til at holde dig fra den koffeinfri variant, da den indeholder melatonin, som faktisk kan have en gavnlig virkning på søvnen. Det betyder altså, at du sagtens kan tage dig en kop koffeinfri kaffe om aftenen, uden det skal gå udover din søvn.
6: Banan, kirsebær og ananas
Hvis du har en forkærlighed for enten banan, kirsebær eller ananas, er du faktisk ret heldig. Disse frugter kan nemlig fremme en god nattesøvn og er derfor gode at spise masser af for at opnå bedre søvn. Heldigvis er det de færreste, der ikke bryder sig om disse frugter, og de er dermed et oplagte at inddrage i kosten for manges vedkommende.
Disse ting er dårlige for nattesøvnen
Ved at inddrage de 6 ovennævnte punkter med fødevarer i din kost er du allerede et godt skridt på vej mod den gode nattesøvn.
Der er dog også visse ting, du med fordel kan gå udenom for at sove bedre. Dette er drikkevarer som kaffe og sort te, der begge indeholder koffein. Derudover vil alkohol også være dårligt for nattesøvnen og er derfor en god idé at undgå, hvis du vil opnå en bedre søvn om natten.
Det kræver ikke ret meget af dig
Som du nok kan fornemme, er det i virkeligheden ikke nogen særligt store ændringer, der skal til, for at din kost giver dig bedre forudsætninger for søvnen. Derfor handler det bare om at komme i gang, så du hurtigst muligt kan opleve forbedringer.