Spis billigt: Madmarked lokker med rabat på Black Friday

Spis billigt: Madmarked lokker med rabat på Black Friday

af -
Aarhus Central Food Market

Aarhus Central Food Market på Skt. Knuds Torv 7-9 giver 20 procent rabat på udvalgte menuer og retter på Black Friday. 

Er du vild med frozen cocktails, skaldyrsfad og æblekage? Så kan du roligt smutte forbi Aarhus Central Food Market på Black Friday fredag den 23. november. Her holder madmarkedet åbent fra klokken 11.30 til 22.00, og hele dagen kan du spare 20 procent på regningen i de fleste af madboderne.

”Vi har i dagens anledning udvidet åbningstiden til klokken 22.00, så man kan nå at gøre sine indkøb ude på Strøget og i Bruuns Galleri, inden man sætter sig og spiser sin aftensmad. Det er den samme gode kvalitet som altid. Det er kun priserne, vi har sænket,” fortæller Aase Veronika Skov, der er direktør for Aarhus Central Food Market.

Nogle af madboderne giver 20 procent rabat på hele eller dele af menuen, mens andre tilbyder særlige Black Friday-retter til nedsatte priser. Du får blandt andet 20 procent rabat på hele menukortet hos Ren & Stærk, 20 procent på æblekage hos grødboden Ske & Skål, 20 procent på skadyrsfad og charcuterifad hos Deli’en samt 20 procent på frozen cocktails hos frugtboden Fruity Foodie.

Line Hitz
Chefredaktør. Elsker ord, journalistik, kaffe, vietnamesisk mad, avokadomadder og iskold rosé. Uddannet journalist i Aarhus, læser kogebøger som godnatlæsning og går aldrig af vejen for en hjemmelavet burger med pommes.