Foto: Pixabay

Så er der portvin: Kom til portvinssmagning på Jægergårdsgade i Aarhus

Vinhandlen Smagførst afholder portvinssmagning i butikken på Jægergårdsgade onsdag den 14. februar fra klokken 19 til 21.

Er du en hund efter portvin? Så er det da heldigt, at vinhandlen Smagførst inviterer til portvinssmagning i butikken på Jægergårdsgade 32 onsdag den 14. februar fra klokken 19 til 21.

Vinene, du skal smage, stammer fra omgivelserne langs Douro-floden, der går tværs gennem den nordlige del af Portugal og ender ved byen Porto – deraf navnet portvin.

På aftenen får du mulighed for at smage på fem forskellige portvinstyper, nemlig Ruby, Tawny, Colheita, LBV og Vintage. Til at rense smagsløgene mellem hver portvinsvariant serverer Smagførst vand og brød.

Det koster 300 kroner at være med, og du kan læse mere om arrangementet på Smagførsts Facebook-begivenhed.