Foto: SIMPLE KITCHN

Nu kan du lære at lave sundt slik

Madskribent og forfatter Sif Orellana inviterer til workshop om sund weekendguf søndag den 4. februar og lørdag den 7. april.

Er dit nytårsforsæt at være mere sund eller at spise mindre sukker? Så er det her måske en nyhed for dig.

Snart kan du nemlig komme med til en workshop om sundt slik i den nye, omrejsende bage- og madskole SIMPLE KITCHN med forfatter og madskribent Sif Orellana.

Workshoppen foregår søndag den 4. februar samt lørdag den 7. april på Sydhavnsgade 7 og varer fire timer. I løbet af den tid vil du blandt andet lære at lave sunde, næringsholdige, gluten- og mælkefri erstatninger til slik med inspiration fra Sif og hendes søn Noahs kogebog “Sunde slikmunde”.

Efter workshoppen får du en pose med dit eget sunde weekendguf samt opskrifterne med dig hjem. Læs mere om begivenheden på Facebook.