Ny slikbutik: Bland selv-slik til en flad femmer

Ny slikbutik: Bland selv-slik til en flad femmer

af -

Nu kan du få bland selv-slik til spotpris hos slikbutikken Vingummi på Nørregade 49.

Selvom det ikke er fredag, er der altid en undskyldning for at spise bland selv-slik. Slikbutikken Vingummi har siden åbningen den 10 maj kørt med et tilbud, hvor du kan købe bland selv-slik for 4,95 pr. 100 gram. Tilbuddet gælder til den 17. maj, og herefter kan du blande slik for 11,95 pr. 100 gram.

Hos slikbutikken på Nørregade er der et stort udvalg af forskellige populære mærker som Haribo, Garletti, Toms og Cloetta.

”Vi har 308 forskellige varianter i vores bland selv-slik-afdeling, og vi har samlet alle de bedste varianter fra vores leverandører”, siger Ayman Hassoun, som er ejer og direktør for slikbutikken.

Slik til enhver smag
Ud over et stort sortiment af klassisk bland selv-slik, kan du også få gelantinefri, sukkerfri og glutenfri slik samt slikposer til veganere.

Slikbutikken har åbent fra klokken 10-22 mandag til torsdag samt søndag. Fredag og lørdag har butikken åbent fra klokken 10.00 til midnat.

Ninna Jacobsen
Dessertelskende kommunikationsstuderende med ikke kun én sød tand, men et helt tandsæt af søde tænder. Chokolade og bland selv slik er opskriften på en god dag. Studerer Kommunikation og Mediestrategi på Via University College.