Farvel sommer: Rooftop lokker med Gin & Tonic til 25 kroner

Farvel sommer: Rooftop lokker med Gin & Tonic til 25 kroner

af -
Pixabay

Rooftop hos No16 på Europaplads 16 holder åbent for sidste gang i år med gode priser i baren.

Vil du også trække det sidste ud af den fantastiske sommer, som vi har haft i år? Så skal du gøre det på fredag den 21. september på No16 Rooftop, hvor baren holder åbent fra klokken 15 på tagterrassen for sidste gang i 2018.

I den anledning vil der være nogle rigtig gode priser i baren. Du kan blandt andet få en Gin & Tonic for 25 kroner, et glas rosé for 25 kroner og en Kronebourg Blanc for 25 kroner per flaske. Er du mere til cocktails, kan du på aftenen købe en cocktail til 50 kroner.

Med mindre I er en stor forsamling, behøver I ikke at bestille bord. Du kan læse mere om begivenheden her.

Johanne Westh Sloth
Skribent. Jeg er vild med pasta i alle former, nyder sol-lune jordbær, og en iskaffe slubres så hurtigt, at jeg får brain freeze. Studerer kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.