Nu kan du snart finde take away i Frederiksgade, der kun er dedikeret til de toppede tortillachips.
Torsdag d. 6. maj slår et nyt take away sted dørene op i Frederiksgade.
Her åbner Nach2Go nemlig, og som navnet antyder er stedets fokus ene og alene nachos.
Menuen bliver helt simpelt, hvor du kan vælge mellem nachos toppet med ost, kylling eller pulled beef – og så selvfølgelig hjemmelavet guacamole og salsa.
Læs også: Åbningsdag for ‘Best Cock in Town’: De hurtige får burger med rabat
Stedet kommer til at have åbent fra søndag til onsdag 11:00 til 19:00, torsdag fra 11:00 til midnat og fredag og lørdag fra 11:00 – 03:00.
Dog overholder Nach2Go selvfølgelig Coronarestriktionerne for nu og lukker foreløbigt kl. 23:00.