Foto: SchweizerBageriet.

Populært Aarhus-bageri er klar med en helt ny slags croissant

Nu kan du sætte tænderne i en SchweizerCroissant med mandel, rom og marcipan fra SchweizerBageriet på M. P. Bruuns Gade. 

Er du også helt vild med det franske smørbaserede bagværk med de berømte 27 lag, har SchweizerBageriet i M. P. Bruuns Gade 56 netop kreeret en ny slags croissant, der helt sikkert vil være noget for dig.

Bageriet kalder den for en SchweizerCroissant, og den er en rund sag bagt med rom, mandel og marcipan.

Den nye croissant-kage koster 19 kroner per styk, og vil du glæde kollegaer eller roomies, kan du købe tre for 50 kroner – det giver helt sikkert point i bogen.

Velbekomme!