Foto: Pixabay.

Honningbomber og klejner: Så er der julekager hos SchweizerBageriet

SchweizerBageriet tager forskud på juleglæderne og sælger nu julekager i butikken på M. P. Bruuns Gade. 

Der er ingen tvivl hos redaktionen på Smag Aarhus: Vi elsker julens kager!

Hvis du har det som os og har svært ved at vente med at sætte tænderne i julekagerne til den 1. december, så er det heldigvis godt nyt: SchweizerBageriet på M. P. Bruuns Gade sælger nemlig julekager allerede nu.

Her kan du blandt andet skaffe dig honningbomber med æblekompot og smørcreme, klejner samt smørbagte krydderkager bagt på økologisk mel og toppet med karameliserede nødder og græskarkerner. Det skriver SchweizerBageriet på Facebook.

Du kan få fingrene i bageriets julelækkerier fra klokken 6.30 til 18 fra mandag til torsdag, fra klokken 6.30 til 19 om fredagen og fra klokken 6.30 til 17 i weekenden.