Restaurant SalonSalon åbnede december 2009 i Vestergade i Aarhus, og kørte som restaurant indtil januar 2013.
I tiden i Vestergade blev SalonSalon kåret af AOA til årets bedste restaurant i 2012.
Nu er SalonSalon flyttet til naturskønne og maritime omgivelser i smukke lokaler på Kaløvig Lystbådehavn – med lokaler helt ned til vandet.
Navnet SalonSalon henter sin inspiration fra salonerne i Paris fra gamle dage. Her var salonen et samlingssted, hvor man mødtes og diskuterede diverse emner. Det var kutyme, at der i salonen var servicering af mad og drikkevarer.
Vores viderefortolkning af navnet og samværet:
” Et sted der skal fungere som din udvidede dagligstue. Hvor du føler dig hjemme, hvor du kan klæde dig på som du vil, hvor du spiser, hygger, snakker og slapper af”. “Et sted hvor værtens rolle er central for din oplevelse af salonen, og er omdrejningspunktet for hygge, snak og information”.
Foto: Salon Salon