Foto: Salling Rooftop.

Jul på toppen: Café på taget af Salling får nyt julemenukort

Fra fredag den 3. november kan du sætte tænderne i julelækkerier hos Salling Rooftop. 

Vi kan ikke komme uden om det: Julen nærmer sig med hastige skridt!

Går det alligevel ikke hurtigt nok for dig, kan du tage forskud på julemaden hos stormagasinet Sallings nye café på taget, Salling Rooftop. Fredag den 3. november får caféen nemlig et nyt menukort i anledning af julen.

Her kan du for eksempel nyde et julebræt til 95 kroner med blandt andet julesild, anderilette, svinekam og to slags oste med kvædekompot til.

Både rød og hvid glögg
Er det den søde juletand, der skal tilfredsstilles, kan du bestille en omgang æbleskiver og skylle dem ned med enten rød eller hvid glögg til 55 kroner per glas.

Du kan smage på julen med udsigt over Aarhus’ bytage fra klokken 10 til 20 i hverdagene og fra klokken 10 til 18 i weekenden.