Foto: Cebolla Verde.

Ny salatbar har slået dørene op på M.P. Bruuns Gade

Fredag den 13. oktober åbnede Cebolla Verde på Frederiksbjerg.

Fredag den 13. oktober åbnede en ny salatbar, Cebolla Verde, på M. P. Bruuns Gade 46. Her kan du få salater, sandwichs og supper af friske råvarer. Du vælger selv, hvilke ingredienser du vil have i din salat, og dressingen laves også på stedet, så alt er så friskt som muligt. Det skriver Lokalavisen Aarhus Midt.

Hos Cebolla Verde har du både mulighed for at tage din salat, sandwich eller suppe med ud i byen eller blive i caféens nyindrettede lokaler. Ideen med Cebolla Verde har været at skabe et afslappet miljø med fokus på salat, sandwich og suppe uden så meget hokus pokus, skriver Lokalavisen Aarhus Midt.

Cebolla Verde betyder forårsløg på spansk, og netop det spanske køkken er en stor inspiration for stedet. Hans Lavrids Knudsen, der står bag Cebolla Verde, har ifølge Lokalavisen Aarhus Midt i en årrække boet i Andalusien. Derfor finder du blandt andet salater med chorizo og den spanske kartoffelomelet tortilla på menukortet.

Du kan læse mere om Cebolla Verde her.