Aarhus Bryghus inviterer til åben rundvisning og ølsmagning

Aarhus Bryghus inviterer til åben rundvisning og ølsmagning

af -
Foto: Pixabay.

Torsdag den 4. januar kan du komme med på rundvisning og til ølsmagning hos Aarhus Bryghus i Viby fra klokken 18 til 19.30. 

Normalt skal du samle en flok på omkring 20 personer, før du kan få lov til at blive vist rundt på Aarhus Bryghus på Gunnar Clausensvej i Viby – men torsdag den 4. januar har du muligheden for at få et kig indenfor uden at skulle samle en gruppe.

Her inviterer bryghuset nemlig til åben rundvisning og ølsmagning, hvor du hører om bryggeriets historie, om øllene, der bliver produceret her og om øllets historie generelt sat i relation til den danske kulturhistorie.

På rundvisningen vil du kunne smage på de forskellige øl direkte fra de store tanke, fra et fadølsanlæg og fra flasker.

En billet til rundvisningen koster 120 kroner plus gebyr, og du kan købe din billet her.

Amalie Maindal Nielsen
Skribent på Smag Aarhus. Kan bedst lide at lave tøm køleskabet-mad og er lidt for god til at finde lejligheder til hverdagsvin. Hvis jeg kun måtte bruge mine penge på én ting, ville det være restaurantoplevelser. Kommunikationsstuderende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.