Torsdag den 14. november besøger den peruvianske Michelin-kok Jonathan Guardia en Aarhus-restaurant – og på dagen kan du få fem retter for 350 kroner.
Ceviche chorillos. Peruviansk causa. Tres leches med maracujacreme.
Det er bare noget af det, du kan sætte tænderne i torsdag den 14. november hos Rømer på Åboulevarden 50. Her får restauranten nemlig besøg af Michelin-kok Jonathan Guardia, der har sammensat en peruviansk inspireret 5-retters menu for 350 kroner.
Jonathan Guardia står bag restaurant La Barra de los bravos, som findes i både Peru og Chile, ligesom han udvikler menuer for internationale restauranter og udbreder kendskabet til det peruvianske køkken verden over.
For at deltage i middagen hos Rømer skal du købe billet via DinnerBooking, hvor du også kan se den fulde menu.