Tirsdag den 10. oktober kan du komme i risotto-skole hos Gastro & Vino i Klostergade.
Har du heller ikke knækket koden til, hvordan du laver den perfekte risotto? Bare rolig – så har du chancen for at lære det nu!
Team cooking-firmaet Gastro & Vino har tirsdag den 10. oktober fundet risotto-gryderne frem og står klar til at klæde dig på til at blive en sand risotto-mester.
Skoleklokken ringer ind klokken 18, og du får fri igen klokken 21. I mellemtiden har du nået at prøve kræfter med fem forskellige risottoer, er blevet klogere på den italienske specialitets grundprincipper – og selvfølgelig har du også nydt resultatet af dit hårde arbejde ved at smage på al den lækre risotto, der er blevet lavet.
Det koster 450 kroner at deltage, og du kan læse mere om risotto-aftenen her.