Den populære drink gin og tonic får nu sin egen festival i Aarhus.
Gin har gået sin sejrsgang de seneste år med nye ginbarer og ginsmagninger i massevis, og nu får den populære spiritus sin egen festival. Det sker i Ridehuset i Aarhus den 17-18. november, hvor Østjyllands første gin- og tonic-festival finder sted.
“Festivalen byder på en verden af smagsoplevelser for alle ginentusiaster. Man får sit eget personlige glas og kan derefter smage sig frem til sine favoritter blandt festivalens mange forskellige gin- og tonic-produkter,” siger medarrangør Hasse Johansen, der til daglig er bartender på cocktailrestauranten St. Pauls Apothek i Aarhus.
Køb billet til gin- og tonic-festival her
Festivalpriser og gincocktails
Ved alle stande kan der gratis smages gin og tonic samt købes flasker til særlige festivalpriser, og i cocktailbaren kan man for en mindre betaling smage forskellige gincocktails lavet af professionelle bartendere fra St. Pauls Apothek, cocktailbaren Gedulgt på Fredensgade og drinksbaren Herr Bartels ved åen.
Hvis sulten nager, byder kokke fra Restaurant Frederiksgade 42 desuden på velsmagende mad på festivalen.
Fredag den 17. november er festivalen åben fra klokken 17-20, mens det lørdag den 18. november er muligt at købe billetter til enten kl. 13-16 eller 17-20. Prisen er 245 kroner per billet. Det er også muligt at købe VIP-billetter, der udover gratis gin og tonic-samples giver fri cocktails i cocktailbaren.
Køb billet til gin- og tonic-festival her
Sponsoreret indlæg