Foto: MASH.

Vildt: MASH Aarhus lancerer den ultimative grillpølse

Restaurantens grillpølse består af dansk oksekød, ramsløg og en anelse chili.

Sommer og sol er for mange lig med grillmad, og her er et bud på den næste madvare, du kan smække på risten: Restaurant MASH på Banegårdspladsen 12 i Aarhus lancerer nemlig den ultimative grillpølse bestående af danske oksekød, ramsløg og chili den 29. juni.

”En pølse er traditionelt endestationen for alle de rester, der ikke kunne bruges andre steder i køkkenet. Vi vender den tilgang fuldstændig på hovedet og starter med de fineste råvarer. Selvfølgelig med udgangspunkt i vores eget oksekød,” siger Food Director hos MASH, Dan Christiansen i en pressemeddelelse.

Saftig okse
En væsentlig del af pølsens saftighed kommer fra fedtindholdet, og her bruger MASH kun de såkaldte marmorerede muskler fra oksen, som har et naturligt højt fedtindhold.

“Dyrets mest smagfulde muskler er netop dem med det høje fedtindhold. Det giver en pølse, der er ekstremt saftig og velsmagende på trods af, at pølsen har et meget højt indhold af oksekød på 82 procent,” forklarer Dan Christiansen.

Du kan købe seks af MASHs grillpølser til 145 kr, og de kan kun fås som takeaway ved Restauranten. Med i købet får du en udførlig guide til grillpølserne.