Pixabay

Cheesecake og champagne: Restaurant lokker med gourmetmiddag

Torsdag den 27. september fra klokken 19 kan du få seks retter gourmetmiddag samt tre appetizere med tilhørende champagne hos Constantia2 på Norringholmsvej 32 ved Brabrandsøen.

Er du vild delikatesser som blæksprutte og kantareller sammen med champagne? Så er der måske en aften for dig her. Brdr. Schmidt og Constantia2 går nemlig sammen og inviterer dig til lækker mad og champagne torsdag den 27. september klokken 19.

Menuen spænder vidt, og som appetizers støder du blandt andet på hummer, avokado, tangchips samt jordskokkesuppe, og du får serveret Champagne de Venoge Cordon Bleu Brut at drikke til. Den øvrige gourmetmiddag byder på blæksprutterisotto, marineret laks, dansk kødkvægsmørbrad med kantareller og kartoffel, milde oste og en cheesecake med lakrids. Til alle retter får du serveret champagne, som passer til maden.

“Menuen er noget helt andet end det vi plejer at servere. Den minder om indslag fra en gourmetrestaurant. På et højere kulinarisk niveau, som det er sjovt for os at binde an med,” siger kok Birgit Astrup i en pressemeddelelse.

Aftenen koster 995 kroner per person, og du kan købe din billet og udforske hele menukortet her.