Kähler Spisesalon har fået Afternoon Tea på menukortet.
Trænger du til at lune dig lidt i den bidende vinterkulde, er Kähler Spisesalon måske stedet. Hos Kähler Spisesalon i M.P. Bruuns Gade 33 er det nu muligt at bestille Afternoon Tea.
Ved Afternoon Tea serveres te og lidt mundgodt sidst på eftermiddagen for at stille den lille sult, og Kähler Spisesalon er med på traditionen. Restauranten serverer en stor kande Pearchs Te efter eget valg sammen med et udvalg af hjemmelavede kager og fyldte chokolader.
Restauranten serverer Afternoon Tea ved de lange, rustikke træborde og med ild i pejsen fra mandag til fredag mellem klokken 15 og 17. I skal være minimum to personer for at bestille anretningen, som koster 109 kroner per person.