Dansk madguide roser aarhusiansk restaurant på Frederiksbjerg.
Den danske restaurantguide White Guide har på kort tid slået sig fast som en af landets absolut mest troværdige og kompetente, og nu har guiden været en tur forbi Østjyllands hovedstad.
Guidens anmelder har spist på Restaurant Sårt på Jægergårdsgade, der benævnes som et hipt og tilbagelænet bondekøkken. Selvom der er en smule kritik af en manglende intimitet, er der overordnet masser af ros til det nystartede spisested.
“Ikke desto mindre vinder Sårt vores hjerter med social delemad lavet af de bedste råvarer, gode vine, og den afslappet bondske men hippe stemning, som tjenerne i høj grad bidrager til,” lyder det i anmeldelsen.
Anmelderen satte blandt andet tænderne i en vegetarisk ret af syltet agurk med gedeost, citrus og mynte, lammekødboller, hjemmelavet pasta, hummer fra Aarhusbugten med lardo og en dessert bestående af blommetærte og is på rosenvand.
Læs hele anmeldelsen her.