Køkkenchef: Aarhus-restauranter er blevet bedre

Køkkenchef: Aarhus-restauranter er blevet bedre

af -
Foto: Restaurant Et.

Ifølge Restaurant ET’s køkkenchef er restauranterne i Aarhus bedre end nogensinde før.

Den franske Restaurant ET på Europaplads fejrede for nylig otte års fødselsdag, og i et interview på bookingportalen Dinnerbooking giver køkkenchef Morten Sandvej sit bud på, hvordan gastronomien i Aarhus har ændret sig i perioden. Ifølge køkkenchefen er der ingen tvivl om, at det er gået fremad.

”I løbet af de otte år vi har eksisteret, er der sket meget med restaurationsbranchen i Aarhus. Da vi åbnede, kunne vi tydeligt mærke finanskrisen presse, men i dag er der heldigvis langt mere travlt over hele linjen,” siger Morten Sandvej til Dinnerbooking.

Kvaliteten er blevet højere
Ifølge den erfarne køkkenchef er der flere, der går ud og spiser, ligesom der åbner stadig flere restauranter i den østjyske hovedstad.

“Der lægges mere vægt på Aarhus som turistmål. Det gør også, at der åbner flere og flere restauranter. Og så synes jeg, at kvaliteten af restauranterne generelt er blevet højere,” siger Morten Sandvej.

Stærk på mellemniveauet
Han mener ikke mindst, er byens restauranter på mellemniveauet, som Restaurant ET selv tilhører, er blevet stærkere end nogensinde før.

”Aarhus er virkelig stærk på mellemlejeniveauet. Altså restauranter, som man har lyst til at gå ud at spise på flere gange om måneden. Vi har mange gode restauranter, som man har både lyst og især også råd til at spise på ofte,” siger Morten Sandvej.

Læs hele interviewet her.