ANNONCE: I uge 7 fra den 12-18. februar kan du med restaurantfestivalen DinnerDays få tre retter for bare 200 kroner på 11 udvalgte restauranter i Aarhus.
Når kalenderen i uge 7 den 12. til den 18. februar står på vinterferie for mange aarhusianere, er det den perfekte anledning til selvforkælelse med lækker mad hos byens restauranter. En oplagt mulighed er at købe billet til restaurantfestivalen DinnerDays, der løber af stablen i uge 7 med tre-retter for bare 200 kroner på 11 restauranter.
Men hvor kan du spise, og hvad lyder menuen på? Nedenfor giver vi et overblik over menuerne på de 11 restauranter.
God appetit 🙂
Restaurant Fedet
Blot 200 meter fra vandet finder du Restaurant Fedet i Risskov. Restauranten er en blanding af café, brasserie og gourmetrestaurant og finder inspiration til retterne i det franske og toscanske køkken – selvfølgelig udført med gode, danske køkkentraditioner. Til DinnerDays kan du sætte tænderne i følgende menu:
Forret: Bagt mørksej med sprød orlydej, tatarsauce og kartoffelfondant
Hovedret: Braiserede svinekæber med sherryglaserede svampe, syltet gulerod, sprøde jordskokker, ragout med timian og grov rodfrugtemos
Dessert: Mazarinkage med kanel, pocheret æble, farin sauce, kardemomme-tuilles og citron-parfait
Køb din billet til Restaurant Fedet her
Restaurant Mejeriet
Gourmetrestauranten Mejeriet befinder sig i de idylliske naturomgivelser ved herregården Vilhelmsborg i Mårslet syd for Aarhus. Kokkene er eksperter i at fremtrylle gastronomiske genistreger, der med garanti vil få din indre foodie til at klappe i hænderne. Hos Restaurant Mejeriet kan du til DinnerDays kun få en gourmetmenu med fire retter til 400 kroner bestående af følgende:
1. servering: Skaldyrssalat med vilde urter og sprødt
2. servering: Vesterhavstorsk med røget muslingesauce
3. servering: Kalveculotte med kålskud, creme og bagte rødder
Dessert: Dadelkage med lun karamel og vaniljeis
Køb din billet til Restaurant Mejeriet her
Castenskiold
Når du træder ind i restauranten på den vibrerende Åboulevarden i midtbyen, bliver du mødt af en cool atmosfære med et stramt og moderne interiør. Ambitionerne er høje i Castenskiolds køkken, og missionen er klar: Kun den bedste smagsoplevelse er god nok. Retterne er innovativt anrettet og lavet på årstidens råvarer, og til DinnerDays kan du glæde dig til følgende menu:
Forret: Grønkål med æggeblomme og hummerbisque
Hovedret: Svinebryst med porre, løg og sennep
Dessert: Yoghurt med jordskokker og æble
Køb din billet til Castenskiold her
Café Faust
Har du lyst til at bruge en aften hos en hyggelig café med en summende stemning af gode snakke og lækker mad, er Café Faust det rigtige sted. Her får du klassisk cafémad til brunch eller frokost, og når det bliver aftenstid, kan du få spændende retter fra caféens a la carte-kort. Til DinnerDays står menuen på følgende:
Forret: Rimmet laks med saltet agurk, rygeostecreme, dildmayonnaise, citronpure, frisésalat og rugbrødscrumble
Hovedret: Rosastegt kalveculotte med pommes anna, gulerodspuré med brunet smør, bagte cherrytomater og timianglace
Dessert: Mazarinkage med vaniljesyltet pære, mørk chokoladeganache og vaniljeis
Køb din billet til Café Faust her
Restaurant Skovmøllen
I hyggelige omgivelser ved skovmøllen i Marselisborg Skov ligger Restaurant Skovmøllen. Her får du klassisk dansk mad lavet i et køkken, der arbejder med respekt og omtanke for for de danske og lokale råvarer. Et perfekt drikkevarematch til maden her vil være gode øl, og heldigvis er der lækre øl fra Aarhus Bryghus på restaurantens ølhaner. Menuen til DinnerDays lyder på følgende:
Forret: Kysttorsk fra Vesterhavet med brændt hø, double fraiche med silderogn og bladselleri
Hovedret: Kalvebryst fra Grambogaard med brændt løg, confiteret pastinak, syltede beder og brunet smørsauce med syltet sennep
Dessert: Citronfromage ”anno 2018” med hvid chokolade, brændt marengs, flødeis og rosmarin olie
Køb din billet til Restaurant Skovmøllen her
Spiselauget
I kulturhuset Godsbanen finder du Spiselauget. På trods af rå beton-omgivelser hersker der en hyggelig og intim stemning ved bordene med god plads til at nyde og værdsætte maden, der er lavet på økologiske råvarer efter årstiden. Køkkenet arbejder ud fra mantraet “Less is more”, og kokkene giver de enkelte smagsnuancer god plads til at udfolde sig. Du kan smage denne menu hos Spiselauget:
Forret: Friskfanget torsk med rødbede, æg og karse, hertil friskbagt foccaciabrød
Hovedret: Dansk rosastegt okse med løg, svampe og trøffel
Dessert: Mousse og bavaroise med havtorn, chokolade og malt
Køb din billet til Spiselauget her
Restaurant Royal
Hotel Royal på Store Torv gemmer på et nærmest eventyrligt univers, der emmer af eksklusivitet. Hotellet har sin egen gourmetrestaurant, der høster ros hos både anmeldere og gæster, og er desuden nævnt i anerkendte restaurantguide White Guide. Til DinnerDays kan du vælge mellem en aftenmenu eller en frokostmenu med smørrebrød til henholdsvis 400 og 200 kroner. Menuerne lyder således:
Aftenmenu
Forret: ”Hajfinnesuppe” med rokke, enoki, citrongræs, kaffir, abelone og rogn
Hovedret: Pekingand, Karl Johan-svampe, foie gras og pak choy
Dessert: Kirsebær, Andora Noir, Amaretto, sakura-blomst, polynesisk vanilje, Ivorie og “snefnug”
Frokostmenu
Forret: Royals letrøgede helleflynder med saltet agurk i syrnet fløde og stenbiderrogn
Hovedret: Svineskank braiseret i restaurantens egen øl “Hotellets Amber Ale” serveret med bløde løg, tyttebær samt serranoskinke og kål
Dessert: Gammeldaws æblekage med ribsgelé og portvin
Køb din billet til Restaurant Royal her
Globen Flakket
Hos caféen Globen Flakket på Åboulevarden i hjertet af Aarhus er du sikret en venlig og personlig betjening, der er med til at skabe de bedste rammer for en hyggelig aften. Køkkenet formår at få det bedste frem i hver råvare, og du får serveret smukt anrettet mad af bedst mulig kvalitet. Til DinnerDays lyder menuen på følgende:
Forret: Cremet jordskokkesuppe med grøn urteolie, ristede cashewnødder og sprød panchetta
Hovedret: Langtidsbraiseret kalv med smørstegte rosenkål, bagte skalotteløg, kartoffelmos med karamelliseret kålrabi og kraftig rødvinssauce
Dessert: Crème Brülée med “broken gel” af passionsfrugt, vaniljecremefraiche og mørk chokolade crumble
Køb din billet til Globan Flakket her
Frederiksgade 42
Er du til spændende delemad med masser af grøntsager, er Frederiksgade 42 noget for dig. Her bliver maden lavet ud fra et 80-20-koncept, hvor 80 procent af maden består af grøntsager, og kun 20 procent er kød. Du vil helt sikkert fornemme og smage de kreative kræfter, der driver køkkenet hos restauranten i Frederiksgade. Menuen til DinnerDays består af følgende deleretter:
Ret 1: Ørred med muslingesauce og urteolie (vegetarisk alternativ: Risotto på dansk byg med trøffel og ost)
Ret 2: Blomkål med brunet smør og hasselnødder
Ret 3: Svinekæber med glace og bær (vegetarisk alternativ: Stegte portobellosvampe med teriyakisauce)
Ret 4: Risotto på dansk byg med trøffel og ost
Køb din billet til Frederiksgade 42 her
Restaurant Unico
I Højbjerg syd for Aarhus finder du Restaurant Unico, der er placeret i de smukke omgivelser ved Aarhus Golfklub. Restauranten kalder sig for et dansk brasserie og byder på velsmagende retter lavet af gode råvarer. Trænger du til en pause fra hverdagen i midtbyen, er Restaurant Unico en oplagt destination, og til DinnerDays kan du nyde godt af denne menu:
Forret: Klassisk fiskesuppe: Cremet fiskesuppe kogt på muslinger og god fløde med ”crouton” og revet Havgus-ost, aioli og masser af dild
Hovedret: Boeuf bearnaise: Mør kalv og køkkenchefens bearnaise med fennikel i estragonolie og bearnaiseessens samt fritter
Vegetarisk alternativ (25 kroner ekstra): Torsk bearnaise: Pandestegt torskefisk og bearnaise med fennikel i estragonolie og bearnaiseessens og fritter
Dessert: Tarte Tatin: Karamelliserede æbler fra Karensminde, mørdejscrumble og karamelsauce samt creme fraiche 48% med god vanilje.
Køb din billet til Restaurant Unico her
Masvino Vinbodega
Gemt væk i en baggård til Klostergade ligger den spanske vinbodega Masvino. Tag en pause fra de travle gader i Latinerkvarteret, og nyd vinbarens afslappede stemning og et glas spansk vin, som vinbaren selv har importeret hjem. Køkkenet lægger vægt på grill og velsmag, og retterne er inspireret af den spanske tapas. Menuen til DinnerDays lyder således:
Forret: Lun vaffel med Jamon curado 36 måneders skinke (egen import) og en luftig trøffelblanquet
Hovedret: Confiteret nakke af iberico gris med grillet og syltet gulerod, ‘Patatas bravas’ og en kraftig skysauce
Dessert: Creme Catalana a la Masvino med saltet karamel og brunet hvid chokolade