Øv: Madbod med ramen-suppe åbner ikke i dag alligevel

Øv: Madbod med ramen-suppe åbner ikke i dag alligevel

af -
Foto: Pixabay.

Åbningen af den nye madbod i Aarhus Central Food Market, Ramen Takumi, der byder på den japanske ramen-suppe er udskudt til tirsdag den 12. december.

Åbningen af Ramen Takumi er udskudt til tirsdag den 12. december klokken 11.30. Det skriver Aarhus Central Food Market i en pressemeddelelse.

Har du smagt den japanske nudelsuppe Ramen? Hvis ikke, så har du snart chancen hos madmarkedet Aarhus Central Food Market på Skt. Knuds Torv.

Suppen er kogt på svinekød og er tilsat hjemmelavede nudler, stegt kød, friske grøntsager og ofte et blødkogt æg delt i to – det giver den intense og dybe smag, som suppen er kendt for.

Kogt i 8 timer
Når du bestiller en portion suppe hos Ramen Takumi, er du garanteret, at suppen har kogt i mindst otte timer, inden den bliver serveret.

“Vi kommer til at lave både suppe, nudler og rettens andre elementer helt fra bunden. Alle vores supper bliver kogt på svinekød, og de kommer til at koge i mindst 8 timer. På den måde får suppen den gode og kraftige smag, som ramen er kendt for,” fortæller indehaver af Ramen Takumi Bobo Zheng i en pressemeddelelse.

På åbningsdagen kan du købe en portion ramen-suppe med tre dumplings til 135 kroner i stedet for de 175 kroner, der vil blive normalprisen for denne version.

Du kan læse mere om Ramen Takumi og ændringen af åbningsdagen i deres Facebookopslag.

Amalie Maindal Nielsen
Skribent på Smag Aarhus. Kan bedst lide at lave tøm køleskabet-mad og er lidt for god til at finde lejligheder til hverdagsvin. Hvis jeg kun måtte bruge mine penge på én ting, ville det være restaurantoplevelser. Kommunikationsstuderende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.