Foto: Pustervig.

Skål! Cocktailbar på Rosensgade er klar med nyt menukort

På fredag den 29. september klokken 18 kan du nyde godt af cocktailbaren Pustervigs nye menukort. 

Der er blevet arbejdet benhårdt hele sommeren, og fredag den 29. september klokken 18 er cocktailbaren Pustervig på Rosensgade 21 endelig klar med et nyt menukort.

Som noget nyt har cocktailbaren indgået et samarbejde med flere nordiske spiritusproducenter – blandt andet Njord Gin fra Aarhus, Skotlander Rom fra Nordjylland og Mackmyra Whisky fra Sverige.

Det er endt ud i en seperat menu-sektion, hvor klassiske cocktails bliver lavet med de nordiske spiritusser. Prøv for eksempel en Daiquiri med Skotlander White Rum Columbia, sirup og lime eller en Dry Martini med Njord Mother Nature og vermouth – begge til 120 kroner stykket.

Udover det nordiske fokus vil der også være et menukort med skøre, anderledes og fantasifulde drinks, hvor der dog ikke nødvendigvis bliver brugt lokale spiritusser.

Lanceringen af det nye menukort sker fredag den 29. september klokken 18, og du kan læse mere om begivenheden her.