Snart kan du atter spille vinbingo på en vinbar i Aarhus.
Hvorfor ikke kombinere et godt glas vin med en omgang bingo? Det kan du gøre hos Plan B på Fredens Torv mandag den 30. september klokken 19.00 – her inviterer vinbaren nemlig atter til vinbingo.
Det koster 100 kroner per snude at deltage – til gengæld får du to glas vin samt to spilleplader.
“Vi afholder 4 spil med fine præmier. Det hele varer godt en time. Tag et par gode venner under armen, og kig forbi,” skriver Plan B blandt andet på Facebook.
Husk at bestille bord på forhånd – se mere på Plan B’s Facebook-side.