Foto: Plan B.

Flot: Magasin kårer aarhusiansk vinbar til månedens danske restaurant

Det skandinaviske magasin Scan Magazine har kåret vinbaren Plan B til månedens danske restaurant. 

Du har helt sikkert fået en flyvetur til at gå med at læse i det magasin, der ligger til rådighed i flyet. Har du fløjet med for eksempel SAS, British Airways eller Swiss Air, hedder dette magasin Scan Magazine og er et skandinavisk livsstils-, rejse- og business-magasin.

Hver måned kårer magasinet månedens restauranter i Skandinavien, og denne gang er det den aarhusianske vinbar Plan B på Fredens Torv 2, der løber med titlen som månedens danske restaurant.

Magasinet roser vinbaren for en hyggelig stemning, tilbagelænet atmosfære og en tapas, der er god at matche vin til.

Du kan læse hele artiklen her.

Stort tillykke til Plan B! 🙂