Foto: Pixabay

Til kamp mod vinspild: Vinbar giver gratis vin hver tirsdag

Plan B vil som noget nyt hver tirsdag efter klokken 18 give et gratis glas af en af weekendens vine. 

Nyt år betyder nye ambitioner, og hos Plan B på Fredens Torv 2 bliver der gjort op med vinspild – og det kommer dig til gode.

Vinbaren tilbyder nemlig hver tirsdag efter klokken 18 et gratis smageglas á otte cl med én af de vine, der har været åbne siden weekenden.

Plan B skriver på Facebook, at det gælder efter først til mølle-princippet. Der vil altså være gratis vin, så længe der er åbne flasker tilbage.