Frem til den 15. februar kan du hos en pizzarestaurant ved Åboulevarden sætte tænderne i en sandwich for 35 kroner.

Når sandwichsulten melder sig, kan du overveje at smutte forbi Pizza Adagio på Åboulevarden 57.

Pizzeriaet har nemlig indgået et nyt samarbejde med Silkeborgvirksomheden Regatta Sandwich, og det betyder, at du alle hverdage fra klokken 11.00 til 16.00 kan få en sandwich hos Adagio – frem til den 15. februar til 35 kroner stykket.

Læs også: Aarhus-restaurant har Danmarks tredjebedste bøfsandwich

Ifølge Pizza Adagio er Regatta Sandwich særligt kendt for virksomhedens hjemmelavede brød samt hjemmelavede dressing – og begge elementer indgår naturligvis i de nye sandwich hos Adagio.

Du kan for eksempel sætte tænderne i en sandwich med parmaskinke, røget laks, røget okseinderlår eller stærkt italiensk salami.