Pizza Adagio fejrer fødselsdag med gratis smagsprøver på lørdag den 12. maj.

Har du brug for inspiration til et af måltiderne i weekenden, skal du læse med her: Pizza Adagio ved Åboulevarden 57 fylder to år på lørdag den 12. maj og i den anledning, deler pizzeriaet gratis smagsprøver ud fra klokken 12 til 15.

Adagio kører også med et fødselsdagstilbud på alle pizzaer, så de kan købes for 59 kroner stykket hele dagen. Det gælder dog kun ved afhentning og skal bestilles per telefon eller i restauranten.

”Det er fedt at servere pizza i Aarhus, og det vil vi gerne belønne vores gæster for. Vi håber at se rigtig mange mennesker til vores fødselsdag på lørdag,” siger Allan, som er manager ved Pizza Adagio.

Fra klokken 12 vil der også komme en DJ og sørge for lidt musik til pizzaspisningen. Pizza Adagio holder åbent frem til klokken 21.