Resten af ugen kan du sætte tænderne i en Ferrero Rocher-is i Aarhus.
Er du vild med chokoladen Ferrero Rocher? Så er der godt nyt: Isbutikken Paradis på Nørregade og M.P. Bruuns Gade har nemlig atter fået Ferrero Rocher-is i disken.
“På utallige opfordringer er den tilbage,” skriver Paradis blandt andet på Facebook.
Ferrero Rocher-isen består af en is på Thise øko-mælk med italiensk chokolade/nødde-creme samt karameliserede hasselnøddestykker fra det belgiske chokolademærke Callebaut.
Isen er ikke en fast del af Paradis’ udvalg og vil i denne omgang være i disken resten af ugen.