P. Clausens Fiskehandel inviterer til sommerfest med frisk fisk og fiskeauktion lørdag den 17. august.
Grillet hummer, søkogte rejer og friske danske jomfruhummere. Er det noget, der får din mave til at knurre af begejstring, så slå et smut forbi Fiskerivej 4A lørdag den 17. august mellem klokken 12.00 og 18.00. Her holder P. Clausens Fiskehandel nemlig sommerfest.
Til arrangementet kan du købe ovenstående fiskelækkerier – serveret med brød og aioli til – samt øl og vin.
Derudover vil der fra klokken 15.30 være en fiskeauktion, hvor du kan byde på danske fisk – og priserne starter ved 1 krone.
Sommerfesten kræver ingen tilmelding, men på Facebook-begivenheden anbefales det, at du kommer i god tid, hvis du vil sikre dig en god plads.