Sushikæden Oyisi Running Sushi & Wok åbner ny restaurant i Skejby den 15. juli.
Er du vild med sushi – og særligt running sushi, hvor du kan vælge dine favoritstykker fra et rullende bånd? Så kan du roligt begynde at glæde dig. Den 15. juli åbner sushikæden Oyisi Running Sushi & Wok nemlig en restaurant på Skelagervej 11 i Skejby.
“Hos Oyisi Sushi har vi et bredt udvalg af både varme og kolde retter samt saucer og tilbehør. Vi henter frisk fisk to gange om ugen, hvilket er din garanti for sushi af høj kvalitet,” skriver Oyisi på restaurantens hjemmeside.
Du kan få running sushi hos restauranten mellem klokken 17 og 22. Kommer du mandag til torsdag er prisen 179 kroner, mens fredag til søndag står til 199. Børn under 12 år får halv pris, mens børn under tre år kan spise med for en 50’er.
Udover running sushi byder Oysisi også på a la carte og takeaway. Restauranten i Skejby bliver kædens femte i Danmark.