Foto: Casablanca

Overdådig `Crunch´-buffet hos Casablanca 

På Casablanca, byens ældste café, hedder det ikke brunch men ’Crunch’. I den hyggelige oase i hjertet af Latinerkvarteret i Aarhus kan du alle ugens dage gå ombord i en overdådig Crunch-buffet med alt, hvad hjertet begærer.

Casablanca slog dørene op i Rosensgade i Latinerkvarteret tilbage i 1981, og lige siden har der været fokus på godt værtskab og hjemmelavede specialiteter af højeste kvalitet.

Med mere end 700 gæster om ugen til Crunch er Casablanca en sand Aarhus-favorit, der står klar med god mad i stemningsfyldte omgivelser alle ugens dage.

Crunch med frisbagt brød og drikkevarer ad libitum

Brunch Aarhus
Foto: Casablanca

Til enhver god brunch er lækkert brød selvfølgelig også et must. På Casablanca nyder du friskbagt brød, knækbrød og boller fra Casablanca Familiens eget bageri, Mor Anna. Buffeten indeholder også lidt til den søde tand i form af mini-hindbærsnitter og kokostoppe.

Når du bestiller Crunch-buffeten hos Casablanca medfølger drikkevarer ad libitum også i prisen. Her kan du vælge mellem kaffespecialiteter som cortado, caffe latte, cappuccino og flat white samt økologisk Peter Larsen kaffe, Perchs Te, dansk æblemost, hyldeblomstsaft og ingefærshots.

Crunch-buffet med hjemmelavede specailiteter

Casablanca Brunch
Foto: Casablanca

Den overdådige Crunch-buffet byder på langt mere end hvad en god brunch skal indeholde. På Casablanca får du et bredt udvalg af specialiteter fra både det salte og det søde køkken. Buffeten byder blandt andet på et stort udvalg af hjemmelavede specialiteter: alt fra cremet salat af koldrøget laks, lun leverpostej og rullepølse til krondyrpølse og kyllingesalat med friske urter.

Derudover indeholder Crunch-buffeten selvfølgelig også alle de sædvanlige brunch-klassikere såsom yoghurt med mysli, perfekte blødkogte og altid varme æg, samt et stort udvalg af lagrede oste. Og som kronen på værket hjemmelavet nutella, chiagrød, saltkaramel og et hav af forskellige toppings.

Crunch og service i topkvalitet

Casablanca Brunch
Foto: Casablanca

Hos Casablanca er det ikke kun Crunch-buffeten, der er af høj kvalitet. Casablanca gør en dyd ud af at sørge for, at værtskabet og betjeningen også er i top. Du kan roligt læne dig tilbage og nyde din Crunch-buffet, og imens sørger tjenerne for, at du ikke mangler noget.

Det er desuden muligt at booke Crunch til selskaber på 20-40 personer. Her kan du invitere dine gæster ind i jeres eget lokale, hvor I kan nyde den lækre Crunch-buffet og hinandens selskab.

Casablanca er åben for Crunch alle ugens dage.

Mandag til fredag er buffeten åben fra kl. 08:30 -14:00, hvor den koster 260 kr. pr. person.

Lørdag til søndag samt helligdage er buffeten åben fra 09:00 – 15:00, hvor det koster 290 kr. pr. person.

Læs mere på deres hjemmeside her