Foto: Malt.

Ølsmagning: Smag på øl i historiske rammer

Fredag den 12. april fra klokken 17 til 19 kan du komme til ølsmagning i historiske og autentiske rammer i den gamle ølkælder hos MALT.

Er du vild med lækre specialøl? Hvorfor så ikke tage til en ølsmagning, der foregår i historiske og autentiske omgivelser i Ceres-bryggeriets gamle brygkælder i Restaurant MALTs lokaler i Ceresbyen?

Restauranten afholder ølsmagninger flere gange om året, og næste gang er fredag den 12. april. Til smagningen vil restaurantens ølsommelier fortælle om de 10 forskellige slags øl, du skal smage, så du får et særligt indblik i processen og kærligheden bag brygningen. Øllet kommer fra det aarhusianske ølbrand Kissmeyer. Der vil desuden blive serverer lidt snacks til drikkevarerne.

En ølsmagning koster 350 kroner per person, men har I lyst til at gå all-in, tilbyder MALT også en ølsmagning med efterfølgende middag i restauranten. Her serveres en MALT Supreme menu med otte serveringer og fire glas Kissmeyer draft beer til maden. Denne version koster 1095 kroner per person.

Du kan læse mere om ølsmagningerne her, hvor du også kan booke plads til smagningerne.