Foto: BierYoga.

Kom til øl-yoga på Langelandsgade

Folkeuniversitet tilbyder kursusdag den 23. september, der kombiner øl og yoga. 

Så er det nu, du skal slå til, hvis du vil kombinere to skønne elementer: Øl og yoga. Folkeuniversitet i Aarhus udbyder nemlig kurset “Øl Yoga” den 23. september ved KaserneScenen på Langelandsgade.

På programmet er et oplæg af cand.psych. og teamleder ved Aarhus Universitet Rune Kappel, hvorefter Emily og Jhula fra det tyske BierYoga afholder en times øl-yoga.

“Glæden ved at drikke øl og yogaens mindfulness komplimenterer hinanden og giver en energifyldt oplevelse,” står der blandt andet i kursusprogrammet.

Kurset koster 150 kroner (inklusiv to øl), og der er kun få pladser tilbage. Du kan læse mere og tilmelde dig her.