Lige nu kan du købe specialøl til kun otte kroner hos OliNico.
OliNico i Mejlgade 35 har travlt i disse dag. Spisestedet sælger nemlig ud af øl-lageret til en virkelig god pris: Helt præcist otte kroner per flaske.
Du kan blandt andet købe øl fra Mikkeller, Ris a la male, Xmas wish, Ratsherrn, Night Fall og Trappist øl. Det skriver restauranten på Facebook.
Du kan også få fingrene i mange lemonader og special-colaer fra USA.
Til gengæld går det ifølge restauranten meget hurtigt med at få solgt ud, så du skal nok ikke vente for længe, hvis du vil sikre dig øl til den gode pris.
OliNico fylder løbende op med andre øl og lemonader – Læs mere på restaurantens Facebook-side.