Hantwerk

Julebryg og 5 retter mad: Så er der ØJ-dag på Hantwerk

Hantwerk på Fiskerivej 2D inviterer til ØJ-dag på torsdag den 1. november.

Vintermånederne er lige om hjørnet, og det betyder J-dag! Har du lyst til at byde juleøllen velkommen på en anderledes måde, så kan du tage til ØJ-dag hos Hantwerk på Fiskerivej 2D torsdag den 1. november.

På dagen kan du købe en planke med 4 julebryg fra Hantwerks eget bryggeri og en 5 retters delemenu til 348 kroner.

Menuen står på røget torsk med friteret torskeskind og peberod, og dertil får du en øl, der hedder Den Røde Nisse, som er en red ale. Den næste ret er en cerviche med gran og salater, og hertil får du Gran Fætteren, som er en IPA.

Kalvenakke og trøffel
Hovedretten består af grillet kalvenakke, rødkålssalat og trøffel samt stegte kikærter med grønkål og varme krydderier. Du får serveret en JuleSæsonen at drikke til. Til dessert er der blødende chokoladefondant med appelsin og vanilje, og øllen til hedder Den Stive Nisse, som er en Quadrupel øl på 11 procent.

Du behøver ikke bestille bord, for at fejre ØJ-dag på Hantwerk. Du kan læse mere om begivenheden her.