Foto: Pixabay.

Nyt julemarked indtager midtbyen

Fredag den 17. november åbner et nyt julemarked ved Store Torv, Lille Torv og Bispetorvet.

Der er i dag præcis to uger til den 1. december – men det betyder ikke, at du behøver at vente i to uger med at tage hul på juleglæderne!

I dag åbner der nemlig et nyt julemarked på Store Torv, Lille Torv og Bispetorvet ved Domkirken. Markedet er inspireret af de store julemarkeder i Europa, og derfor vil der også være boder, der serverer julelækkerier fra op mod 20 forskellige europæiske lande.

Derudover vil Cirkus Nemo også holde et “hjule-marked” på Bispetorvet, hvor du kan opleve historiske cirkusvogne, udsmykkede boder og forlystelser for de mindste.

Julemarkedet følger Strøgets åbningstider, og du kan besøge det helt indtil den 22. december. Vil du vide mere om byens nye julemarked, kan du blive klogere her.