Foto: Oliver Ørskov

Nyhed: Nu kan du komme til kombucha-kurser

Aarhus’ kombuchabar inviterer nu til kombucha-kurser, hvor du kan få afmystificeret, hvad kombucha er.

Efter lang tids ventetid på grund af Corona lancerer Aarhus’ kombuchabar Mundbjerg kurser i den fermenterede drik.

På kurserne vil folkene bag Mundbjerg afmystificere, hvad det der kombucha er. Du vil som gæst blive guidet igennem hele processen og selv prøve at lave dine egne kombucha-kulturer, som du selvfølgelig får med hjem.

Læs også: 1000 gratis cheeseburgere: Burgerrestaurant åbner på Trøjborg

Der vil være mulighed for selv at personalisere og skabe din helt egen kombucha. På kurserne får du fede eftermiddage med masser af kombucha-nørderi, lækre snacks, kyndig vejledning og hyggelige vibes. Hvert kursus varer to timer.

Du kan læse mere om kurserne på Mundbjergs hjemmeside. De to første kurser løber af stablen 6. og 13. juli. Prisen er 495 kroner per person.

Efter kurset får du følgende med hjem: patentglas med kombucha-bryg, som kan brygges videre på, fem små kombucha sodavand og alt den info om kombucha, du har brug for.