Fotograf: Ole Lauritsen

Så er der portvin: Aarhus Portvinsdag indtager Centralværkstedet

Lørdag den 2. februar 2019 kan du igen smage portvin i lange baner, når Aarhus Portvinsdag vender tilbage på Centralværkstedet i Værkmestergade 7-9.

Var du vild med Aarhus Portvinsdag tilbage i februar? Eller er du bare nysgerrig på den søde, portugisiske vin? Så kan du godt glæde dig til lørdag den 2. februar 2019, hvor Aarhus Portvinsdag løber af stablen på Centralværkstedet i Aarhus.

På dagen vil der i alt være 25 udstillere, 46 portvinsbrands og over 200 portvine. Dagen er delt op i to smagninger på hver to en halv times varighed, så der er mulighed for at besøge alle udstillerne.

Smagningerne finder sted i tidsrummene 12.30 til 15.00 og 16.00 til 18.30, og en billet til en smagning koster 250 kroner. Du kan dog også købe en billet i døren til 300 kroner, såfremt der stadig er ledige billetter.

Der er dog ikke mange billetter tilbage til arrangementet, så det er med at være hurtig, hvis du skal sikre dig en. Du kan læse mere om arrangementet og udstillerne samt købe billet på aarhusportvinsdag.dk.