Pakkekalender med is: Olufs lokker med 24 is i december

Pakkekalender med is: Olufs lokker med 24 is i december

af -
Olufs

Olufs Is i Graven 16 lancerer til december en pakkekalender med 24 forskellige ispinde.

Elsker du også is, selvom der er rim på ruderne? Så lokker Olufs med et tilbud, som nærmest er umuligt at sige nej til! Isbutikken har lavet en pakkekalender med 24 hjemmelavede ispinde, så du hver dag i december kan forkæle dig selv med en lækker is med nye smagsvarianter.

Julen er fuld af overraskelser, og derfor vil Olufs ikke afsløre, hvilke is der er tale om. Men de garanterer, at is-pakkekalenderen er fyldt med julens smage og Olufs bestsellere. Den vil bestå af 20 små is og 4 store advents-is, og der er både noget for børn og voksne.

Pakkekalenderen kan bestilles indtil den 15. november. En is-pakkekalender koster 445 kroner, og den skal bestilles på Olufs egen hjemmeside. I mellemtiden kan du lade dig forføre og friste af de lækre billeder på Olufs Facebook-side her.

Johanne Westh Sloth
Skribent. Jeg er vild med pasta i alle former, nyder sol-lune jordbær, og en iskaffe slubres så hurtigt, at jeg får brain freeze. Studerer kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.