Foto: Pixabay.

Ny vinbar åbnet på Aarhus Ø: Europæisk vin og pølser

I torsdags åbnede vinbaren Zeit og Saloner i Z-huset på Aarhus Ø.

Har du også manglet en vinbar på Aarhus Ø? Nu behøver du ikke vente længere. Torsdag den 17. maj åbnede vinbaren Zeit og Saloner på Bernhard Jensens Boulevard. Vinbaren tilbyder nøje udvalgte vine fra Europa.

”Sammen med vinkyndige folk har vi valgt vine med personlighed, som bare smager godt til pengene. Mange vinbarer skifter deres vine ud ofte. Det gør vi ikke. Vi vil have signaturklassikere på kortet, som folk altid kan glæde sig til at smage igen, ”siger stifter Thomas Dalsgaard til Jyllands-Posten.

På vinkortet lægger Zeit vægt på enkelhed og overskuelighed. Der er 40 til 50 vine på flaskekortet og cirka 16 vine på glaskortet. Vinbaren har europæiske vine fra mindre håndværksproducenter på vinkortet. Du kan også få enkelte øl og ginmærker.

Også godt til ganen
Vinbaren kan også tilbyde noget godt til ganen. Zeit har oste og pølser fra Italien, Frankrig og Spanien, og senere er det planen at udvide menukortet med kaffe, økologisk saft og kage.

Målet er at gæsterne kan gå helt ned i tempo, imens de nyder et lækkert glas vin i godt selskab.

”Personalet tager sig af serveringen, så vi har tid til at tale med gæsterne. Vi vil gerne skabe et sted hvor gæsterne føler sig hjemme – som venner af huset, som man kender det sydfra”, forklarer Thomas Dalsgaard til Jyllands-Posten.

Zeit ligger i Z-huset, som er på Bernhard Jensens Boulevard 127 på Aarhus Ø. Vinbaren har åbent torsdag fra klokken 16-22, fredag og lørdag fra klokken 14-22. Thomas Dalsgaard har startet vinbaren sammen med sin hustru Sanne Rix.

Vidste du, at

vores guides med et antal anbefalinger inden for en given kategori er nogle af vores mest læste artikler? De skal opfattes som aktuelle øjebliksbilleder og ikke som den fulde sandhed om en given kategori. Vi bestemmer selv fuldstændig, hvilke steder der er med i vores guides.