Foto: Flask.

Ny ølhimmel åbner på Nørregade

ØL Nu åbner den første butik kun med flaskeøl i midtbyen.

Aarhusianske ølelskere får nu en ny yndlingsbutik i form af ølbutikken Flask, der åbner i maj på Nørregade 40 mellem Café Kaffegal og Paradis Is. Butikken bliver efter eget udsagn den første dedikerede bottle shop i midtbyen.

”På hylderne vil der være noget til alle, som søger den gode oplevelse, uanset hvilken viden man har om øl. Der er både til dem, som er nysgerrige på at lære mere, ligesom der vil være et udbud til de nørder, som tørster efter et sted i Aarhus, som sælger mere eksklusive rarities,” skriver indehaverne i en pressemeddelelse.

Ifølge meddelelsen bliver personlig betjening, service og vejledning et fast omdrejningspunkt i butikken, der også får masser af såkaldt craft beer, som ellers ikke findes samlet noget andet sted i Aarhus.

Læs mere om butikken her.