Den nye café byder blandt andet på kaffe, juice, bagværk og snacks. 

Når kaffetørsten rammer, næste gang du slentrer ned ad gågaden, kan du få dit skud koffein hos en helt ny café.

På Ryesgade 8 har arbejdsfællesskabet The House nemlig slået dørene op, og det nyrenoverede byhus rummer blandt andet en café, som er åben for alle.

Her kan du for eksempel få serveret en flat white, americano eller ice latte, økologisk juice eller sodavand, bagværk som croissanter og boller med smør eller snacks som saltede mandler og tranebær.

Læs også: Populær kaffebar har åbnet nyt sted i midtbyen

Udover en café tilbyder The House et high-end coworking space samt udlejning af mødelokaler, ligesom huset kan lejes til events.

Caféens åbningstider er mandag til fredag klokken 8.00 til 17.30.