Bageriet For Emma er åbnet på Vestergade i Aarhus.
Hvis du ønsker at undgå gluten og laktose i dit brød og dine kager, bliver du glad for denne nyhed: For Emma er åbnet i Vestergade 15, og her finder du udelukkende gluten- og laktosefri produkter.
”Opstarten i Aarhus har været forrygende og over al forventning. Vi har fået en masse positiv respons, så det er meget positivt. Det er fedt, at der er så mange forskellige mennesker, der har kigget forbi, og det får os til at føle, at vi kan gøre en forskel,” siger ejer af For Emma, Helle Bagger-Sørensen.
Smager ikke glutenfrit
Selvom der ikke er gluten eller laktose i brødet eller kagerne, minder For Emma stadig om en helt almindelige bager. Du finder både brød og boller samt romkugler og brownies.
”Rigtig meget glutenfrit brød smager virkeligt fint, men det smager bare glutenfrit. Her kan du ikke smage forskel, og alt herinde er gluten og laktosefri. Vi har faktisk også vegansk brød og boller,” fortæller Helle Bagger-Sørensen.
Frit valg på alle hylder
Ideen til en bagerforretningen uden gluten og laktose opstod, da Helle Bagger-Sørensen datter Emma fik diagnosticeret cøliaki og dermed ikke kunne tåle gluten.
”Grundlæggende ville jeg jo gerne have, at min datter skal have samme muligheder som alle andre, og det skal smage lige så godt,” fortæller Helle Bagger-Sørensen og uddyber:
”Vil ville gerne lave en butik, hvor du kan gå ind uden at tænke: Det kan du ikke tåle. Jeg bliver helt rørt, når jeg kan se glæden ved, at der er frit valg på alle hylder i øjenene på vores kunder.”
For Emma slog dørene op den 24. maj og har åbent fra tirsdag til fredag klokken 10 til 17 samt fredag 10 til 18.